Udflugter

Metro Centret i Ørestad

I 2019 bliver Metroen udvidet med Cityringen. Med Cityringen kommer der 17 nye stationer i det centrale København, og desuden udvides metronettet mod Nordhavn og Sydhavn.

Vi skal på rundvisning hos Metro Service, hvor vi bl.a. ser værkstedet og kontrolrummet, hvorfra de førerløse metrotogsæt fra AnsaldoBreda bliver styret.

Med ned til to minutter mellem de førerløse tog og en høj driftsikkerhed er Metroen i København flere gange blevet kåret som verdens bedste.
Dagligt rejser omkring 180.000 passagerer med Metroen. Siden åbningen i 2002 har over en halv milliard passagerer rejst med Metroen. Metroen kører døgnet rundt - alle ugens dage.

Prisen er inklusive kaffe og kage på Cafe 8-tallet i BIGs præmierede bygning.

Mødested: Metrovej 3, København S

Vælg M1-linien mod Vestamager, stå af på Vestamager station, spadser tilbage mod Ørestad station med banen på VENSTRE hånd (i ca. 5 min.). Metro Service ligger på højre hånd, og der er et stort hvidt ’3’ på døren.
Nærmeste P-mulighed (mod betaling) er ca. 7 min. gang fra Metro Service (bag Ørestad station eller i storcentret Fields).

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder   Pris
191052
ons 23-10-19 13:00
København S
Elisabeth Kurt Haukohl
1 gange
Kr. 183