Udflugter

Vandring på Kastellet og besøg i den svenske kirke

Vi skal på vandring gennem Kastellet, eller Citadellet Frederikshavn, som det hed efter færdiggørelsen i 1664. På Kastellet finder vi en af Europas ældste, stadig fungerende, kaserner. Vi hører om Slaget på Reden, tiden under Besættelsen og de mange krige mellem Sverige og Danmark. Der bliver mulighed for at se Kastelskirken, med hullet ind til fængslet, hvor J. F. Struensee tilbragte sin sidste tid inden henrettelsen. Selv om Sverige var Danmarks hovedfjende i mange århundreder, blev det til sidst et hjørne af Kastellet, der blev valgt som byggegrund til den Svenske Kirke i København, som indviedes i 1911. Vi får en rundvisning i Gustafs kirken, og hører om kirkens historie og de mange fattige svenske indvandrere i forrige århundrede, der havde brug for hjælp fra sine landsmænd.

Vi afslutter med kaffe og svensk hjemmebag i kirkens menighedshus.

Mødested: Foran St. Albans Church, ved Gefionspringvandet