Foredrag og udflugter

Krig og broderskab

*Bemærk - ændring af foredragssted - 10. klassecenteret (på den anden side af gaden)

Krig og broderskab v/ Thomas Rathsack



I en ganske ung alder besluttede jeg mig for at blive jægersoldat. Mange års slid og sur træning fulgte herefter, med henblik på at indfri drømmen om at blive en del af det lille, eksklusive broderskab i Jægerkorpset.



Og netop broderskabet er Jægerkorpsets bærende sammenhængskraft. Men hvad dækker ordet ”broderskab” egentlig over? Hvad betyder det? Er det blot en romantiseret kliché? Eller er der en helt særlig grund til, hvorfor dette intense kammeratskab og den ekstreme samhørighedsfølelse er så vigtig, når jægersoldater drager i krig?



Desuden fortæller jeg om, hvilke bevæggrunde jeg havde, hvilke moralske overvejelser jeg gjorde mig for at drage i krig i mere end to år, samt om hvordan det påvirkede mig efterfølgende.





Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Billund Bibliotekerne.

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
tir 03-10-17 19:00
Grindsted
Thomas Rathsack
2 lekt.
Kr. 80