Hundetræning

Familiehundehold

Familiehundetræning v/ Helge Nielsen tlf. 61501049

Familiehundetræning er for de hundeejere, som ikke er interesserede i at gå til konkurrencer, men synes, det er hyggeligt at tage til hundetræning for at være sammen med andre, socialisere hunden, lære lydighed, som sit, dæk, gå pænt i snor og f.eks. søge efter genstande. Vi laver mange forskellige aktiviteter og lege - det kan også være en tur i byen, besøg af en gæsteforelæser - det finder vi sammen ud af. 

Holdet lægger mest af alt op til, at hundeejere kommer ud og laver noget samarbejde med deres hund, møder andre og får en snak om de glæder og små hverdagsproblemer, de har med hundene, samt får nogle ideer at arbejde med. Der kan max. deltage 10 på holdet.

Hunden skal være vaccineret og forsikret efter gældende regler inden kursusstart og derudover hele tiden være i snor. Ved tilmelding bedes oplyst hundens race, alder og køn. Har du spørgsmål, du gerne vil have uddybet, er du velkommen til at kontakte træner Helge Nielsen på tlf. 61501049 eller på mail helge15031996@gmail.com