Krop, bevægelse og personlig udvikling

Gigt/reumatologiske patienter holdtræning

Gigt/reumatologiske patienter holdtræning v/ fysioterapeut Jill Christiansen tlf. 23633303

Dette hold er for dig med smerter i kroppen som følge af slid eller leddegigt. Hvis du f.eks. lider af stive led, som holder dig vågen om natten og piner dig i dårligt vejr, eller du bare dagligt har gigtsmerter, så vil dette hold være godt for dig.

Vi arbejder med mobilisering og udspænding af alle led som giver velvære under træning og mulighed for bedre at kunne bevæge sig under daglig aktivitet. I og med at styrke og stabilitet svinder pga. stive led, lægger jeg meget fokus på bevægelighed generelt i kroppen og styrketræning - til at genvinde tabt muskelstyrke, samt stabilitet omkring leddene.

Træningen består af opvarmning, træning og lille afspænding/pause. Træningen varierer med stående, gående, siddende og liggende øvelser for hele kroppen. Afslutningsvis vil der være fælles udspænding.

Medbring: skridsikker måtte, tæppe samt flad pude og et par håndvægte på ca. 1-3 kg. pr. håndvægt samt drikkevand.

Der vil være plads til individuelle hensyn/tilpasninger alt efter behov. Af samme grund er der kun plads til 7 deltagere på holdet, så det er først til mølle.