Krop, bevægelse og personlig udvikling

Mor/baby yoga - motorik og rytmik

Mor/baby yoga - motorik og rytmik v/ fysioterapeut og yogalærer Jill Christiansen tlf. 23633303

Mor/baby yoga, motorik og rytmik er en skøn måde at styrke båndet mellem mor og baby, hvor begge får noget ud af det. Undervisningen er en kombination hvor mor laver yoga alene og yoga sammen med og for baby - på begges præmisser.

Holdnr. 1801240 - babyer fra 8-26 uger

Holdnr. 1801241- babyer fra 26-52 uger

Yoga for mor styrker og afspænder kroppen og giver mere overskud og energi i hverdagen, og den giver en sikker og effektiv efterfødsels-træning. Samtidig får mor nogle gode redskaber til at hjælpe sit barn med dets motoriske udvikling og en forståelse for hvor vigtig leg er for at styrke barnets motorik og psyke. Mor lærer også at give sit barn baby-massage, hvilket er til stor glæde for begge parter. Vi danser og synger og arbejder med lyd og bevægelse, hvilket giver glæde og styrker barnets sanser og sproglige udvikling.

Hvis baby hellere vil sove i barnevognen eller på gulvet indimellem, er der også plads til det.

Yderligere fordele for mor og baby:

For dig, laver vi yoga, som:

-genopbygger styrken og muskeltoningen med øvelser for hele kroppen, bl.a. mave, bækkenbund og ryg

- løsner op for spændinger i skuldre og nakke

- vitaliserer og giver dig formen igen, så du får fornyet energi, afspænding samt ro, som kompensation for manglende søvn

For baby, laver vi blid baby-yoga, som:

- forbedrer fordøjelsen, afhjælper forstoppelse og luft i maven

- stimulerer babys sanser og motoriske udvikling

- styrker kontakten mellem jer og giver inspiration til fælles leg hjemme på stuegulvet

Undervisningen

Yogaundervisningen tager udgangspunkt i Hatha yoga, så du kan få strakt kroppen godt igennem og med fokus på bevægelse, åndedrætsøvelser og afspænding. Alt sammen i en baby-venlig atmosfære.

Mor kan deltage når hun har fået ok fra sin læge - vi anbefaler dog at man tidligst starter 8 uger efter en normal fødsel og 12 uger efter et ukompliceret kejsersnit.

Medbring: yogamåtte samt tæppe og pude til mor og barn samt drikkedunk. Derudover medbringes naturligvis det du skal bruge til baby's fornødenheder undervejs.