Musikundervisning

Skjern Mandskor

Skjern Mandskor v/ Jens Peter Krabbe tlf. 22855182

Skjern Mandskor består af 39 sangere – fortrinsvis det man vil kalde voksne mænd. Korets musikalske indsats ledes af Jens Peter Krabbe, som er en meget engageret og kompetent korleder med mange års erfaring.  Vi mødes hver tirsdag kl.19.30 på Grene Scenen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. En koraften begynder med sangøvelser og stemmeopvarmning. Derefter går vi i gang. Vores repertoire er kendte sange, lidt jazz, revy- og sømandsviser, danske og engelske evergreens, Eksempelvis melodier fra ”Four Jacks” og toner signeret Osvald Helmuth. Vi har flerstemmige ting på programmet, men gode enstemmige sange med klaverledsagelse er det væsentligste.

Vi har en del koncerter i løbet af året, og vi optræder ofte ved festlige lejligheder, store som små – og altid i kjole og hvidt.

Det sociale har en væsentlig rolle i koret, bl.a. har vi en væskevogter der sikrer kormedlemmernes velbefindende. Det bør også nævnes, at man ikke skal ikke være alt for lødigt indstillet med hensyn til morsomheder.

Der er ikke mødepligt til vore prøver, man møder blot op når man kan, og det fungerer fint. Ved arrangementer/koncerter holder vores utrættelige koradministrator og kassemester mandtal forud for begivenheden, og da er det et krav, at vi altid stiller med mindst halvanden tons mandskor.

Mødepligt har vi kun til Julefrokosten. Den ligger altid i januar måned, og der har vi strengt taget ikke brug for pligt til fremmøde. Deltagelse i denne frokost er så eftertragtet, at ingen der vil være den foruden. Datoen ligger fast 2. fredag hvert år i januar.



Du tilmelder dig først her på siden, og efterfølgende ringer du til Jens Peter på 22 855 182 . Velkommen til Skjern Mandskor.



Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
tir 22-08-17 19:30
Skjern
Jens Peter Krabbe
80 lekt.
Kr. 1000