Sprog

Praktisk og spændende spansk

Praktisk og spændende spansk v/ Leyla Davila 42742468

Skal du snart på ferie i Spanien eller Sydamerika? Og vil du gerne kunne begå dig når du kommer frem? På dette spansk-kursus vil vi lægge vægt på det mundtlige. Vi vil øve ord, udtale og henad vejen også samtale - sådan at du både vil kunne stille spørgsmål og forstå svarene.

Vi vil dog berøre grammatikken - det kan ikke undgåes, men det bliver meget minimalt - hovedvægten lægger vi på taleøvelser. Derudover vil Leyla fortælle om den sydamerikanske kultur, de spændende traditioner, den lækre mad, mentaliteten, kulturen - og meget andet spændende. Den første aften snakker vi om hvad DU kunne tænke dig at kunne når kurset er slut, og så laver vi undervisningsplanen sammen.

Leyla er fra Peru, kom til Danmark i 2013 og taler flydende dansk. Hun er en meget ivrig og engageret underviser og glæder sig til at lære dig det smukke, spanske sprog samt introducere dig for den spændende sydamerikanske kultur.