arkiv

Bæredygtig mad – måltid i stedet for madspild

Bæredygtig mad – måltid i stedet for madspild
Sisse Brüel


Der er mange gode grunde til at tænke bæredygtighed ind i den daglige madlavning; det er sundt for både miljøet, kroppen og pengepungen - og så er det sjovt!

På kurset laver vi mad der er nem at tilberede og som smager eventyrligt, med fokus på bæredygtighed.

Vi tager udgangspunkt i økologiske råvarer og bruger dem i forskellige sammenhænge, for at udnytte dem til fulde.

Vi laver mad med lidt - men godt - kød, bruger billige og lokale råvarer, tænker effektivitet og kreativitet ind i køkkenet - og løfter det hele med spændende krydderier fra hele verden. 

På kurset kigger vi på arbejdsmetoder, planlægning og små tips og tricks, der tilsammen bringer bæredygtig mad ind i hverdagen. 

Medbring kokkekniv, skærebræt, forklæde, viskestykke, karklud og drikkevarer.

Udgifter til råvarer er 50,- der betales direkte til underviser ved fremmøde.