arkiv

Christian IV´s byggerier

Christian IV’s byggerier - med byhistoriker Allan Mylius Thomsen

Christian IV var en byggeglad monark. Mange af hans monumentale bygninger står stadig rundt om i København. 

Med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen vandrer vi en tur rundt og ser og hører om disse bygningsværker. 

Vi starter ved Kongens Bryghus på Søren Kierkegaards Plads. Herefter vandrer vi igennem Christians IV’s gamle Tøjhushavn bag Det kgl. Bibliotek. Så går vi ud og kikker på Børsen og Holmens Kirke. Herefter går turen ind i ”minefeltet”, hvor Christian IV havde sine ”skipperboder”, og hans statsholder Christoffer Valkendorff opførte tårnet til Nikolaj Kirke. Her bliver der tid til en forfriskning på Toga Vinstue. 

Herfra går turen over Amagertorv og det gamle borgerhus, hvor Royal Copenhagen har sin forretning. Vi hører om kongens silkespinderier i Silkegade, kommer op forbi Regensen, Rundetårn og Trinitatis Kirke, og slutter i Kongens Have med historien om Rosenborg. 

Incl. i prisen: Guidet tur.

Mødested: På Søren Kierkegaards Plads, ved Kongens Bryghus, 1221 København K.