arkiv

Vesterbro

Vesterbro

Med byhistoriker Allan Mylius Thomsen 

Området vi i dag kender som Vesterbro, er oprindeligt et smalt landstykke mellem Sct. Jørgens Sø og kysten, der løb helt oppe ved Søndre Boulevard. 

Byhistorikeren Allan Mylius Thomsen tager os på en historisk vandring i det gamle arbejderkvarter. 

Mod øst var Vesterbro afgrænset af Københavns vold og mod vest af nuværende Vester Fælledvej. Her grundlagde Christian 4. sin Vestre Forstad og brolagde Vesterbrogade, der dengang var landevej. 

Alt blev dog ødelagt ved den svenske belejring 1658-60. Herefter blev området domineret af slagtere og folkelige forlystelser. Mange lystgårde blev bygget ud langs landevejen. 

Da byportene blev åbnet i 1856, begyndte en totalt ukontrollabel spekulationsbebyggelse i det nye kvarter. Tværgaderne begyndte at brede sig fra søerne og ned til kysten, der efterhånden rykkede langt ud i vandet. 

Vi vandre rundt i området, og følger udbygningen med bl.a. gasværk, slagter- og halmtorv, hovedbanegård og et utroligt tæt spekulationsbyggeri. 

Undervejs bliver der tid til en forfriskning i en af de spændende nye caféer på Halmtorvet.

Incl. i prisen: Guidet tur men excl. drikkevarer.  

Mødested: Vesterbro Torv ud for Eliaskirken, 1620 København V.

Slutsted: Meldahlsgade.