arkiv

Bjarke Ingels Tour Ørestad og pitstop i Copenhagen Towers

Bjarke Ingels Tour Ørestad - Fra Bella Sky til 8TALLET med café-pitstop i Copenhagen Towers

Cand.mag. i filosofi og kunsthistorie Frederik Lindskov

Vi mødes i forhallen under Europas skæveste tvillingetårne - Bella Sky - hvorfra vi tager hul på historien om det storslåede projekt, som Ørestaden har udviklet sig til i dag.

Vi følger Ørestad Boulevard forbi Bjarke Ingels’ mesterværker VM-husene og Bjerget.

Vi passerer Henning Larsens Wing House og Ferring Tower, Byparken, ORTs Øerne og 3XNs banebrydende Ørestad Gymnasium, og ankommer herefter til Copenhagen Towers.

Her tager vi et velfortjent pitstop med kaffe og kage i Danmarks største indendørspark ved foden af Crown Plaza Hotel.

Fra Copenhagen Towers bevæger vi os forbi Royal Arena og igennem det grønne og varierede arenakvarter, der - om end det endnu ikke er færdigbebygget - allerede danner ramme om en ny og hyggelig bydel i København.

Vi slutter turen af helt i syd ved 8TALLET, der ikke uden grund er kåret som verdens bedste boligbyggeri.

Til fods følger vi bygningens snoede terrasseforløb opad, hvorfra vi - som en passende afslutning på vores byvandring - kan skue udover Amager Fælled fra oven.

Frederik Lindskov, billedkunstner og cand.mag. i filosofi og kunsthistorie får arkitektur og byudvikling til at gå op i en højere enhed.

Turen er på 3-4 km. og egner sig ikke for gangbesværede. 

Incl. i prisen: Guidet tur og kage med kaffe.

Mødested: Hotel Bella Sky, forhallen, Center Boulevard 5, 2300 København S.

Slutsted: Tæt på metrostation Vestamager, 2 stop fra Bella Center metrostation