arkiv

Kongernes Lapidarium, BLOX og frokost i Tårnet

Kongernes Lapidarium, BLOX og frokost hos Bojesen i Tårnet på Christiansborg

Cand.mag. i filosofi og kunsthistorie Frederik Lindskov

Efter at have sovet tornerosesøvn i næsten 250 år, er det nu endeligt muligt at få adgang til en af Københavns ældste bygninger, Christian 4.s store bryghus, der ligger unikt midt i det historiske miljø ved Frederiksholms Kanal.

Den markante bygning, der har fungeret som bastion og bryghus, danner nu rammen om Kongernes Lapidarium - Nordeuropas største samling af majestætiske skulpturer fra slotte, haver og byrum, deriblandt tonstunge rytterstatuer og originalstatuerne fra Frederik Vs Nordmandsdal.

Vi krydser kanalen og betragter udefra det nye superbyggeri BLOX, der ventes at åbne forår 2018, og som skal fungere som en dynamo for hele havneområdet. Arkitekten bag, Rem Koolhaas, er ingen ringere end Bjarke Ingels hollandske lærermester, så vi har noget at glæde os til!

Vi slutter turen med en veloplagt frokost med vin/øl/vand i Restaurant Bojesen i Tårnet over Christiansborg. Her vil der være mulighed for at gå på opdagelse i tårnet og nyde den enestående udsigt over byens tage.

Tag med Frederik Lindskov på inspirerende tur til Slotsholmen og få historie, kunst, arkitektur og byfornyelse til at gå op i en højere enhed.

Turen egner sig ikke for gangbesværede, men er på under 1 km i samlet distance.

Der benyttes elevator i Tårnet. 

Incl. i prisen: Guidet tur, entré til Kongernes Lapidarium og frokost med 1 glas øl (40 cl.) eller 1 glas vin eller sodavand  i Tårnet.

Mødested: Kongernes Lapidarium, ved indgang, Frederiksholms Kanal 29, 1220 København K.

Slutsted: Restaurant Bojesen i Tårnet over Christiansborg