Børn | Familie

Ballet for børn 8-10 år - begyndere

Ballet for børn 8-10 år

På dette hold fokuseres på at træne børnenes motoriske evner, give dem en stærkere krop, rank holdning samt at give dem et teknisk fundament de kan bygge videre på i forhold til ballet eller anden dans.
Dans og musik er nogle af de bedste redskaber til at forbedre indlæringsevne (også den akademiske), selvdisciplin, bevidsthed og livsglæde.

Vores fundament er i ballet, men vi arbejder også med andre metoder for at give alle en chance for at udvikle sig til musik samtidig med, at vi får sved på panden.
Det er ikke en forudsætning, at eleven har danset før. Vi går stille og roligt igang, for at sikre at alle får en mulighed for at hænge på.

Elever med danseerfaring bliver udfordret via variationer på øvelserne - kontakt underviseren før holdstart med antal år og dansestil: Emilie Holm Johansen, emiliehj@gmail.com

Man behøver ikke balletsko for at deltage. Man kan danse i strømpesokker.

Forældre er velkomne til at overvære undervisningen.

Emilie Holm Johansen har mere end 20 års erfaring med at undervise i ballet.
Hun er vokset op på bagscenen af det Kongelige Teater, med en mor i balletten og en far i orkestergraven.