Børn | Familie

Gourmet flødebollekursus - voksen og barn fra 10 år

Gourmet flødebollekursus - Voksen og barn (fra 10 år)

Susie Funder

Nu har I muligheden for at lære at lave jeres egne hjemmelavede gourmet flødeboller.

Vi skaber små kunstværker, flødeboller i støbte og pyntede skaller af tempereret schweizisk Felchlin couverture chokolade i Grand Cru kvalitet, som Jamie Oliver roser til skyerne på facebook og instagram.

I får kendskab til teknikken bag flødebollefremstillingen, temperering m.m. og tilfører dem jeres favoritsmag eller eksperimentere med flere varianter og forskellig slags pynt. 

Flødebollerne laves på marcipanbund, og i kan selvfølgelig tage de ca. 11 lækre luksus flødeboller med hjem.

Hver deltager på kurset får opskriftsmateriale med hjem.

Råvareomkostninger 150,-  (for voksen og barn) og afregnes direkte kontant med underviseren.

Medbring forklæde, viskestykke og en bøtte til flødebollerne.

Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.