Foredrag

Ulla Dyrløv - Få styr på dit barn i den digitale verden

Ulla Dyrløv - Få styr på dit barns og familiens trivsel i forhold til den digitale verden

Foredrag af Ulla Dyrløv, der er baseret på bogen, "Få styr på dit barns digitale verden - en guide til det gode online-liv", der udkom den 11. oktober 2018.

Mange forældre er - helt naturligt - bekymrede for, hvilke konsekvenser den moderne skærmkultur har for deres børn. Mange vil gerne opsætte regler, der så viser sig at være svære at håndtere i praksis.

I dette foredrag giver psykolog, Ulla Dyrløv, en række konkrete anvisninger til forældre. Bl.a. giver hun sine bud på svar til de hyppigt stillede spørgsmål. Hvor længe bør dit barn spille computer hver dag? Er det problematisk at se YouTube i timevis? Og hvordan opfører man sig egentlig på de sociale medier?

I en moderne hverdag, hvor vi hverken kan finde vej i trafikken eller lave aftensmad uden først at konsultere en skærm, tvinges vi til at tage stilling til, hvilke digitale vaner vi ønsker at videregive til vores børn, der er født ind i en verden fyldt af skærme med konstant tilbud om underholdning.Foredraget har relevans, hvad enten målgruppens børn er fem år gamle og vil spille iPad, eller om der er tale om teenagere, der har lige så mange venner via Youtube som de har kammerater i klassen.

Ulla Dyrløv
Cand. Psyk.aut. og forfatter. I 2013 var Ulla ekspert i reportage-serien "Ingen styr på ungerne" på DR 1, hvor hun hjalp familier til et roligere familieliv. I 2016 var hun igen med i en DR1 reportage-serie. I "Aldrig for sent", hjalp hun mennesker med at genoptage kontakten til nærtstående familiemedlemmer. Ulla er også flittigt brugt bag skærmen, hvor produktionsselskaberne bruger hende til at bakke deltagerne op - f.eks. har hun været fast tilknyttet X-faktor, som en stærk støtte for deltagerne før, under og efter programmerne. I efteråret 2018 er Ulla med i en ny programrække omkring familiens trivsel ift. deres digitale vaner.

Bøger
Få styr på dit barns digitale verden (2018) Bliv pilot for dit barn (2014)Det professionelle kram (2015) Flyvefærdig (2016) "Få styr på dit barns digitale verden - guide til familiens onlineliv" (2018)

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
830080
tor 14-03-19 19:00
Humlebæk
Ulla Dyrløv
1 gange
Kr. 150