Kreative kurser

Lær at skrive din bog færdig på en uge

Lær at skrive din bog færdig på en uge

Fortsætterkursus

På dette intensive sommerskrivekursus får du inspiration til at samle dine tekster til et manuskript - det gælder både fagtekster, fiktion eller erindringer. Du præsenteres for forskellige metoder til at få overblik over hvor langt du er i din skriveproces og overblik over dit materiale. Vi arbejder med at udfylde ’hullerne’ i manuskriptet ved hjælp af skriveøvelser og øvelser, der skaber overblik. Du lærer om plotstruktur, skema og stikordsdisposition og afprøver metoderne i praksis. Vi snakker i plenum om de sidste faser af skriveprocessen fra manuskript til bog og om valg af udgivelse, selvudgivelse, forlagskontakt, brug af medier osv. Målet er, at du får redskaber fra forfatterens værktøjskasse til at finpudse dit manuskript helt færdigt hjemme. Du har mulighed for at få manuskriptvejledning i forhold til manuskriptets komposition.

Forudsætninger for deltagelse: At du er i gang med et større skriveprojekt. En uge før kursusstart sender du en mail til underviseren om dit projekt.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
844141
man 26-08-19 09:00
Hillerød
Alice Riis Bach
4 gange
Kr. 1040