Kreative kurser

Akvareller - med en lille fjer på

Akvareller - med en lille fjer på

På kurset skal vi male fugle enten ud fra et billede, en udstoppet fulg eller lignende til formålet. Du er meget velkommen til at medbringe din egen favorit.Vi maler i mange lag, og skaber vedvarende dybder herigennem. Du får forståelige huskepiller og gode fifs. For eksempel kan en husskades vingefjer betegnes som sorte. Men der opnås et meget mere levende udtryk, hvis du benytter en kraftig mørkeblå i samspil med den sorte. 

Underviseren har et bredt materialekendskab og benytter gerne andre materialer for lettere at nå dybde og vidunderlige farveoplevelser i sine billeder. Fælles for dem er, at de bygger på en traditionel bund. Du vælger selv om dine billeder skal have et traditionelt udtryk eller om du vil undersøge andre virkemidler.

Du lærer at arbejde med din farvesans på det niveau du nu er. 

Medbring egne materialer.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
834900
lør 27-04-19 09:30
Hillerød
Elvira Fragola
2 gange
Kr. 730