Sprog

Spansk

Leder du efter spansk for begyndere, eller vil du lære at formulere dig flydende, så har vi et kursus i spansk til dig. Vi tilbyder spanskundervisning på forskellige niveauer. Vi kan hjælpe dig med at forstå dagligdags samtaler, udtrykke dig på ferien og læse lettere tekster på spansk. Find dit kursus i spansk nederst på siden. 

Hvilket spanskkursus og niveau skal jeg vælge? 
Vi udbyder spansk for begyndere og lettere øvede på vores A-niveauer. Denne spanskundervisning tager primært fat på det basale ordforråd, lettere grammatik og forståelsen af sproget. Niveauet dækker også over undervisning i spansk for let øvede, som arbejder med mere kommunikation og hverdagstale på spansk. 

Vi har også spanskundervisning på et B-niveau, som er for de mere erfarne, hvor vi udvikler samtaleteknik og sproget bliver mere flydende. Dette spanskkursus er for dig, der tidligere har haft sproget enten i skolen eller fået det oparbejdet på udenlandsophold. 

Se nærmere på holdene for at finde frem til det rette for dig. Hvis du er i tvivl om noget eller ønsker vejledning i valg af niveau, kan enten underviser eller FOF Nord kontaktes.