Ture | Musicals | Teater

En baggårdsrod i København

En baggårdsrod i København (foredrag og spisning)

Med byhistoriker Allan Mylius Thomsen

Forfatteren og byhistorikeren Allan Mylius Thomsen giver et fængslende tidsbillede af en proletar drengs opvækst på det ydre Nørrebro, baseret på hans egne erindringer i hans bog om barndomsoplevelser i et arbejderhjem i 1950’erne. 

Her fortælles om de små, overfyldte lejligheder, baggårdene, gadekrigene og drengestregerne. Og også om arbejderfamiliernes solidaritet og sammenhold - og om drømmen om større materiel velstand og lykke.

 Erindringerne er krydret med byhistoriske, faktuelle oplysninger, der sætter "det glemte årti" i et samfundshistorisk relief. En tid hvor minderne ofte opleves som sort/hvide, som de familiealbum, aviser og film som i dag er med til at holde vores minder om halvtresserne levende. 

Dette arrangement består af et spændende foredrag med efterfølgende spisning.

Incl. i prisen: Foredrag og mad, men excl. drikkevarer.

Mødested: Teglkroen, Teglgårdsstræde 17, 1452 København K

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
780930
ons 26-10-16 17:00
København K
Allan Mylius Thomsen
2 lekt.
Kr. 295