Ture | Musicals | Teater

Gavnø Julemarked og julebazar

Gavnø Julemarked og julebazar (Bustur)

Vært: Bente Hatting Gjelten

Baronessen på Gavnø Slot elsker julen og i år er det 10. år hun holder julebazar, derfor bliver det Danmarks største julemarked med omkring 150 stande fordelt i avlsbygninger fra 1800 tallet. Nyd duften af ristede kastanjer, mandler, godter og julekager. Elegante juledekorationer, masser af kunsthåndværk og fødevarespecialiteter fylder de mange boder. Smagsprøver udleveres flittigt, og man kan selvfølgelig købe lidt at spise og drikke, når sulten melder sig. Slotbryggeriet på Gavnø lancerer årets julebryg.

Vi fuldender besøget med at se det smukke slotkapel fra 1400 tallet, Nordeuropas største privatejede malerisamling, de elegant møblerede gæsteværelser og den store spisetue med smagfuldt dækket bord. Vi har ca. 4 timer til at gå på opdagelse.

I bussen fortæller Bente Hatting Gjelten om slottets dramatiske historie fra røverborg til elegant herregård og læser juleeventyr på hjemvejen.

Incl. i prisen: Bus, entré til slotsparken, avlsbygningerne og dele af slottet, besøg i slotskapellet og foredrag i bussen.

Mødested: Foran Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12, 2960 Rungsted Kyst, vi kører kl. 8.00.

Hjemkomst: Foran Fritidshuset kl. ca. 16.00

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
781010
søn 13-11-16 08:00
Rungsted Kyst
Bente Hatting Gjelten
3 lekt.
Kr. 450