Ture | Musicals | Teater

Landskabsmaling på Agersø

Landskabsmaling på Agersø

- Malerrejse den 18. september - 21. september

Underviser og akvarelmaler Karen Lindberg.

Tag med på en fire dages malerkursus på den smukke ø i Storebælt med overnatning på Agersø’s dejlige kro. 

Karen Lindberg, som er en erfaren akvarelmaler og underviser har tilrettelagt kurset således, at det bliver en vekselvirkning mellem teori indendørs, skitser og maleri udendørs foran motiverne. 

Vi skal male nogle af de dejlige flade landskaber, hvor havet indgår, samt motiver fra den hyggelige lille by. Man maler med nye teknikker, så billederne bliver lette og flydende. Vi udnytter papirets struktur og farvernes forskellige egenskaber. 

Kurset giver en indføring i akvarelmaling både den mere traditionelle akvarel som den eksperimenterende atmosfæriske akvarel. Der er 20 timers undervisning fordelt over de 4 dage.

Kurset er både for begyndere og øvede akvarelmalere.

Vi skal også opleve en guidet rundtur på øen med krofar Renny i hans  traktorbus. Kroens kok benytter stedets råvare og er meget dygtig. Værelserne er ikke luksus men almindelige kroværelser med bad og toilet. 

OBS: Til- og afmeldingsfrist er den 31/8

Incl. i prisen: Overnatning i enkeltværelser, 3 x morgenmad, 3 x frokost, 3 x 3 retters aftensmenu, 3 x eftermiddagskaffe med hjemmebag, 20 timers undervisning, guidet rundtur på øen i traktorbus. 

Excl. i prisen: transport, færge og drikkevarer.

Teknisk arrangør: FOF Syd- og Vestsjælland som er medlem af Rejsegarantifonden.

Mødested: Stignæs Havn, Stignæs Landevej 594, Holten, 4230 Skælskør. Senest kl. 11.45 og vi tager færgen kl. 12.00

Hjemrejse: Torsdag den 21/9 kl. 15.30.  

Samkørsel fra Nordsjælland kan arrangeres.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
801000
man 18-09-17 11:45
Skælskør
Karen Lindberg
4 gange
Kr. 4300