Ture | Musicals | Teater

8 badehoteller og 15 pensionater i Hornbæk

Historien om de 8 badehoteller og 15 pensionater i Hornbæk

Guide: William Leedgaard

Kom med på en speciel byvandrig i Hornbæk og få den spændende historie om byens udvikling som Danmarks første turistby.

I kølvandet på kunstnernes indtog i slutningen af 1800 tallet strømmede det københavnske borgerskab til Hornbæk. 

De første sommerhusområder blev udstykket. Hornbækbanen blev ført igennem fra Helsingør til Hornbæk og udviklingen tog endnu større fart.

Alle i fiskerlejet opførte annekser i baghaven og udlejede så hovedhuset om sommeren. 8 badehoteller og 15 halvstore pensionater opførtes på få år.

Der kom pludselig et helt andet liv i Hornbæk. Hornbæk blev på få år transformeret fra et ydmygt fiskerleje til landets nok mest fashionable sted i sommerperioden. 

Specielt de 5 frøkener Anne Regine Friis, Johanne Buch, Meta og Ida Buck samt Vilhelmine Dahlerup udfordrede Hornbæk Kro's monopol, ved i løbet af ganske få år at etablere 4 større ikoniske badehoteller.

På byvandringen vil vi bl.a. besøge det fashionable og nyrenoverede Hotel Hornbækhus, hvor vi nyder et glas vin, og topshinede Hotel Bretagne, hvor vi nyder en god kop kaffe. Det er nok Danmarks 2 flotteste badehoteller.

Incl. i prisen: Guidet tur, 1 glas vin på Hotel Hornbækhus og 1 kop god kaffe på Hotel Bretagne.
 

Mødested: Ved ankeret på Hornbæk Havn