Ture | Musicals | Teater

Naverhulen i Helsingør

Naverhulen i Helsingør

Vært: Jette Bædkel

I Helsingørs historiske bydel besøger vi Naverhulen, der siges at være en af de flotteste naverhuler i Europa. 

Hulen er fyldt med spændende ting, hjembragt fra fremmede lande af naverne (skandinaviske håndværkere), og er deres faste mødested. 

En naver fortæller os om Naverbevægelsen og Naverklubben, der blev stiftet i 1919, efter Første Verdenskrig. Dengang vendte mange håndværkere hjem, efter at have arbejdet i fremmede lande, og 16 af dem mødtes på "Hotel du Nord" i Helsingør og stiftede klubben.

I 1945 fik man fod under eget bord med købet af den gamle håndværkergård for 25.000 kr., der blev indsamlet af klubbens 100 medlemmer.

I dag har klubben stadig fem medlemmer, der begiver sig ud på landevejene med ret til at bære kluften (det sorte fløjlstøj), der kendetegner navere. 

Vi slutter besøget af med et par stykker smørrebrød.

Incl. i prisen: Rundvisning/foredrag og 2 stk. smørrebrød pr. person, men excl. drikkevarer.

Mødested: Naverhulen, Sct. Anna Gade 21, 3000 Helsingør