Tilmelding og framelding

Tilmelding

Udfyld tilmeldingsblanketten online (tilmeldingsknap ved hvert enkelt kursus/foredrag) og vælg mellem følgende to betalingsformer: 

Dankort: Betal online og få tilsendt bekræftelse pr. mail indenfor 1-2 hverdage. Mailen gælder som mødekort.

Netbank: Der sendes en mail med betalingsoplysninger som skal bruges ved betaling via din netbank. Betalingsfristen fremgår af mailen. Mailen gælder (efter indbetaling) som mødekort. Tilmeldingen/købet er først endelig, når FOF har modtaget kursusgebyret. Oplysninger om startdato, tidspunkt og lokalitet angivet vil fremgå af tilmeldingsbekræftelsen, der sendes til din e-mail indenfor 1-2 hverdage.

Udover tilmelding online kan du tilmelde dig via telefon og mail. Ved telefonisk tilmelding, kan du vælge at få tilsendt girokort med posten. Der bliver tillagt kr. 20,- på kursusprisen. På girokortet er startdato, tidspunkt og lokalitet angivet. Bemærk: Indbetalingskortet fungerer som mødekort. På girokortet er påtrykt en senest rettidig indbetalingsdato.

Betalingspåmindelse: Overskrides betalingsfristen fremsendes påmindelse pr. post tillagt kr. 20,- for udsendelse. 

Framelding – tilbagebetaling

Framelding kan ske indtil 2 uger før kursets planlagte start. Herefter er tilmelding bindende, og gebyret kan ikke refunderes uanset årsag til framelding. Ved framelding tidligere end 14 dage før kursusstart refunderes kursusafgiften fratrukket et administrationsgebyr på 75,-

Følgende berettiger ikke til delvis eller hel tilbagebetaling: Udskiftning af underviser. Udskiftning bliver udmeldt via sms og e-mail. Derfor bedes mobil nr. og/eller e-mail-adresse oplyst ved tilmelding. 

Ændring af undervisningslokale. Sygdomstilfælde hos underviseren, kurset forlænges tilsvarende i sidste ende af forløbet. Kursisterne møder ikke op til undervisningen. Force majeure, f.eks. krig, naturkatastrofer, eller arbejdskonflikter der ikke er relateret til vores forretning. 

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et kursus, forbeholder vi os retten til at aflyse det og kurset bliver refunderet. Teaterbilletter kan kun refunderes ved aflysning af forestillingen.

Erklæringer - Hensynstagende hold

Specialundervisning for deltagere, som pga. en lidelse eller et handicap har behov for individuelt tilrettelagt undervisning.  Da kommunerne yder særlige tilskud, kræves det at deltagerne underskriver en tro- og loveerklæring.