Krop & bevægelse

Blid yoga

For dig der ønsker blid yogatræning.
Måske mærker du alderen i kroppen, eller har en skavank, sclerose eller andet der gør, at du har brug for blid Yoga, hvor du kan tage hensyn til din krop.

Men holdet er også for dig, der blot ønsker Yoga i mere blid og rolig atmosfære.

Her lægges vægt på at mærke godt efter i kroppen og at bruge åndedrættet.

Vi bruger simple redskaber som blokke, tæpper, bælter m.m  Ved brug af redskaber, kan du arbejde med kroppens holdning, stivhed og skævheder, manglende styrke eller skader i kroppen. 
På den måde kan alle få det optimale ud af øvelserne.

Vi arbejder med basisstillingerne, åndedrættet, samt styrker og smidiggør kroppen, imens vi tager hensyn til den enkelte krop. 

Vi laver genopbyggende øvelser og slutter det hele af med afspænding hver gang.

At strække og løsne kroppen op og blive renset mentalt er godt for både krop og sind.

Du vil mærke fornyet energi og overskud.