Bodyflow & energifyldt mad

Et forløb med 3 kursusaftener med en kostvejleder og en af FOF Nordvestjyllands dygtige yoga undervisere, Tal Kita.

Vi starter med 1½ times yoga i FOF Nordjyllands Yoga studio i Holstebro Idrætspark, hvorefter vi går over på skolekøkkenet på Rolf Krake Skolen og laver dejlig, sund mad.

Vi lever i en travl hverdag som kræver, at vi befinder os mere i hovedet end i kroppen, og vi mangler ofte inspiration, tid og overskud til at tilberede sund og lækker mad. På dette kursus er du og din krop i centrum. Vi skal lave yoga for krop og sind, og efterfølgende tilberede og spise energifyldt og næringsrig mad.

Hvad går det ud på? Vi skal lave mad, der er blid for kroppen, fyldt med energigivende næringsstoffer og så uforarbejdet som muligt. Vi kommer til at snuse til at være ”flexitar” (skære ned på kød og være delvis vegetar), og vi vil lave velsmagende mad med kylling, fisk og grøntsager.

Plan for hver kursusaften er:
1.    Deltagerne starter med en shot af grøntsager mv. inden yoga lektionen
2.    1½ times flow yoga, hver gang med bl.a. drejninger, som er med til at styrke fordøjelsen, men også andre øvelser der styrker dig på alle måder
3.    Et lille oplæg omkring aftenens menu (1. gang laves mad m/ kylling, 2. gang laves mad m/fisk, 3. gang laves vegetarisk mad). Derefter laver vi mad og spiser sammen