SOMMER YOGA 2017

Sommeryoga Jane - Holstebro

Sommeryoga hvor alle - såvel nybegyndere som øvede - kan være med.

I undervisningen kombineres øvelser med åndedræt. Øvelserne øger kropsbevidstheden, styrker og udspænder muskler, sener og led. Desuden er øvelserne holdningskorrigerende og skaber en større indre ro og balance.

Der startes altid med en tilstede øvelse, hvor krop og tanker falder til ro. Udover de klassiske yoga stillinger og fortræning dertil, laves også åndedrætsøvelser, som forbedrer iltoptagelsen i kroppen, samt udskillelsen af affaldsstoffer. Alt sammen med det formål, at få en mere velfungerende krop fysisk som psykisk.

Der afsluttes altid med en afspænding, da kroppen har brug for ro til at "fordøje" yogaen.

Undervisningen tilrettelægges så alle kan være med på lige netop deres niveau. Jeg tager udgangspunkt i der hvor du er, med din krop.

Påklædning: Løst/elastisk tøj og evt. en ekstra trøje til afspænding.