Holstebro Billedskole - for børn

 

En af ideerne bag Billedskolen er at kunne tilbyde en supplerende undervisning for børn netop i en periode, hvor muligheden for billedfremstilling er forsømt.

Vi underviser børn og unge i billedfremstilling, således at udviklingen af spontanitet, kreativitet og andre vuggegaver ikke går i stå. Målet er, at børnene lærer at udtrykke og formidle sig i billeder til glæde for sig selv og for andre. Hvis børn føler, at de bliver bedre til at bruge billedsproget som personligt udtryks middel, bliver de ved med at lave billeder.

I Billedskolen arbejder vi med tegning, akvarel, akrylmaling og grafik. Udover billeder arbejder vi med skulptur i en eller anden form. Det kan være af ler eller af genbrugsmaterialer.

I denne sæson har billedskolen yderligere fokus på barn/voksen- hold, hvor nærvær og kreativitet er i fokus.

Se kurserne i menuen til venstre.