Sprog

Konversations spansk

Dette kursus er for dem, som ønsker at vedligeholde og forbedre det spanske ved at få talt sproget i en hyggelig atmosfære. Fokus er på at tale "frit fra leveren". Mens snakken går, bliver de sproglige fejl noteret og samlet op på i slutningen af lektionen og i starten af den efterfølgende lektion. Så snart man træder inden for døren i lokalet, er det kun tilladt at tale spansk, og der bliver talt om det, som har interesse, så snakken går af sig selv, og man træner det relevante ordforråd. Lektierne består i at forberede korte oplæg om emner af eget valg og mindre øvelser efter behov.