Bevægelse - Special

Hensyntagende Yoga

Hensyntagende yoga

Med udgangspunkt i Iyengar® yoga træner du smidighed, styrke og balance i krop og sind. Du får skærpet din opmærksomhed og evnen til at fokusere, samtidigt med at det bliver muligt at slippe uhensigtsmæssige vaner.

Øvelserne frisætter energi, der gør, at du oplever nærvær og den kraft, der er i nuet. Yoga har en positiv effekt på stress, og det beroliger nervesystemet. 

Vi er alle forskellige, og vi laver øvelserne i hvert vores tempo. Så alle kan være med. Det bliver udfordrende, men det giver velvære. Kursister med ryg-, skuldre- og nakkeproblemer og skader, gigtlidelser og andre skavanker er velkomne. Også Parkinson- og Sclerosepatienter, men du skal selv kunne bevæge dig rundt og flytte på tæpper og stole.

Programmet varierer, nogle gange arbejder vi med specifikke områder af kroppen, andre gange kommer vi omkring hele kroppen. Programmet afstemmes efter de tilmeldtes niveau. Der indgår støttende genopbyggende og stressreducerende (restorative) stillinger, samt pranayama (åndedrætsøvelser).

Hver undervisningsgang afsluttes med en dejlig afspænding, så du går fra timen med fornyet energi.