FOF for hele familien

Kreativt LEGO byggeri for børn og voksne

Kreativt LEGO byggeri for børn og voksne

Klodserne fra LEGO® indeholder mange muligheder for udvikling af kreativitet, historiefortælling og læring på tværs af generationer. Kom og vær med, når vi lægger klodserne ud på gulvet i en legende workshop i vores store bevægelseslokale. De ledes af Hanne Jørgensen, som læser eller fortæller en historie og følger op med spørgsmål, udfordringer og sjove opgaver, som deltagerne skal løse ved at bygge med LEGO klodserne. Dagene er tilrettelagt, så voksne og børn er sammen om legen og fortællingerne på tværs af generationer, f.eks. børn/bedsteforældre eller børn/forældre. Der skal være mindst ét barn og én voksen pr. familie. Den/de voksne i familien skal selv kunne tage sig af børnene. 

Aldersgruppen for børnene er ca. 5-10 år.

LEGO klodser stilles til rådighed. Medbring skiftesko eller sokker til indemiljø og meget gerne drikkevarer/snacks/frugt til eget brug.

Om underviseren: Hanne Jørgensen har i seks år arbejdet med uddannelsesprojekter i fattige egne i verden med LEGO klodserne som et redskab til at udvikle leg, kreativitet, sproglighed, samarbejde og problemløsning.