Foredrag | Debat

Senfølger efter kræft - sådan kommer du videre

Senfølger efter kræft - foredrag med Josina Bergsøe i Odense

Senfølger efter kræft - sådan kommer du videre

v/ Josina Bergsøe

Senfølger rammer omtrent halvdelen af alle kræftpatienter - og de påvirker humøret, sexlivet og selvopfattelsen. Det oplevede Josina Bergsøe på egen krop efter at have fået konstateret brystkræft i 2010. Hvad gør man, når munden er tør som sandpapir? Når trætheden melder sig, hukommelsen svigter, og man igen må gå tidligt fra arbejde? Når underlivet tørrer ud, og sex synes umuligt? Få svar på det og meget mere, når Josina Bergsøe på sin ærlige, direkte og humoristiske facon fortæller om kræftens senfølger, og hvad hun selv har gjort for at komme videre. Hun står bag bøgerne ”Senfølger efter kræft - sådan kommer du videre” og ”Tabuknuseren, to søstres fortælling om brystkræft” og er i dag bestyrelsesformand for fonden ”A Race Against Breast Cancer”.

I 2012 modtog hun FEMINA´s kvindepris for sin modige indsats mod brystkræft og det store tabu omkring skaldethed og er desuden kendt fra programmer om kræft og tabuer på tv.

Foredraget arrangeres af FOF i samarbejde med Dansk Brystkræft Organisation og afholdes hos FOF i Odense - Atriumgården. Der er grupperabat på dette foredrag. Rabatten er 10% ved køb af min. 10 billetter - og 20% ved køb af min. 20 billetter. Rabatbilletterne kan ikke købes via nettet, så ring på 66116845. 

Vi samarbejder med Dansk Brystkræft Organisation: