Kreative kurser

Blomsterbinding og dekorationer

Elsker du også at pynte op med smukke blomster? Invitere gæster og kræse godt om bordet..

Lær at lave dine egne flotte dekorationer - eller glæd din bedste veninde med en flot buket. Vi deler nye trends og ideer, og finder ny inspiration hos  hinanden.

At finde glæde ved at skabe egne værker giver ikke alene ro og tilfredshed, men styrker også selvværdet. På FOFs kreative kursustilbud kan du give dit liv en ny dimension og se på dine omgivelser på en ny og spændende måde. Vi nyder at pynte op derhjemme og gerne med noget specielt. Værtindegaven gør stor lykke, når du har lagt arbejdet i den. Med din egen kombination af blomster, planter, flet og meget andet er glæden særlig stor. 

Vi vil gerne udtrykke os, og mangler måske lige det sidste pift til kronen på værket. 

Du kan vælge mellem en enkelt dag eller korte og lange forløb.