Kreative kurser

Akrylmaleri v/Inge Marie

Akrylmaleri  

Et malekursus for begyndere og øvede - for dig, der har lyst til at udforske akrylmaleriets muligheder og lege med farver og former, og måske undersøge både det abstrakte og det figurative billedudtryk. 

Med udgangspunkt i dine evner og ønsker arbejdes der frit efter foto/skitser eller opstilling, og efter behov undervises der i maleteknikker, farvelære, komposition og andre grundlæggende discipliner. Undervisningen er en blanding af fælles og individuel vejledning, med korte oplæg, demonstration af teknikker og enkle opgaver, som man kan bruge som inspiration.

En særlig teknik, jeg har fordybet mig i, er den klassiske lasur-teknik, som de gamle mestre som Leonardo da Vinci og Rembrandt brugte, hvor man arbejder med tynde, laserende farvelag, hvilket giver meget smukke, glødende farver. Oprindeligt brugte man oliefarver, men i dag kan man fint bruge akrylfarver og opnå samme effekt.

Der males med akryl på lærred, papir eller træ.

Medbring egne  materialer,eller spørg gerne underviseren til råds om materialekøb.