Kultur og kommunikation

Filosofi i verden

Brug filosofien til at forstå verden  

Kurset er for alle, der er nysgerrige på filosofien, og som har lyst til at sætte andre tanker på tilværelsen.

Filosofi har eksisteret i over 2500 år. I alle disse år har den haft ry for at være både abstrakt og verdensfjern. Men det behøver den slet ikke at være. I kurset ’Filosofien i verden’ skal vi arbejde med filosofien på en måde, der viser dens relevans i dag. Vi skal lære, hvordan de gamle tænkere kan åbne nye perspektiver på den moderne verden. Formålet med kurset er at vise, hvordan filosofien kan bruges til at åbne nogle aktuelle problematikker op og skabe nye forståelser af dem.

Derfor præsenterer kurset heller ikke nogen filosofisk kanon. Vi vil i stedet bruge de filosoffer – nye som gamle – der viser sig at være vigtige og aktuelle tænkere i dag, netop fordi de er i stand til at lære os at tænke personlige problematikker, politiske begivenheder og sociale fænomener på nye og spændende måder.

  

 

Program for kurset     

1. Immanuel Kant: #MeToo i etisk perspektiv

Med den tyske filosof Immanuel Kant trådte tænkningen for alvor ind i det moderne, og det er i dag stort set umuligt at tænke filosofisk uden at tage favntag med denne store teoretiker. Blandt andet formulerede han i 1788 sin teori om menneskets etiske væsen. Men hvordan har disse 230 år gamle ideer klaret tidens tand? I første kursusgang vil vi kaste Kant direkte ned i en tid præget af MeToo-bevægelsen, og hvor kvinders historier om overgreb og chikane har skabt en heftig debat om kvinderettigheder, feminisme og ’mænds ret til at være mænd.’ Vi skal se hvordan Kants kategoriske imperativ kan bruges som et kompas igennem dette oprørte farvand

2. Søren Kierkegaard: Angst og fortvivlelse, FOMO og moderne stressepidemier

Igennem sit korte men meget produktive liv nåede Søren Kierkegaard at udgive et imponerende antal banebrydende værker, der rakte ind i en række videnskabelige discipliner. Blandt andet formulerede han en af de første psykologiske teorier om angst og fortvivlelse i sine værker ’Begrebet Angest’ (1843) og ’Sygdommen til Døden’(1849). Ved at læse vores samtid ind i Kierkegaards tekster, skal vi se hvordan de både kan forstås som en diagnose af mennesket såvel som af det moderne samfund.

3. Martin Heidegger: At være i verden (og) på de sociale medier

I 1954 formulerer den tyske filosof Martin Heidegger en stærk kritik af teknologien i sin tekst ’Spørgsmål til teknikken’. Han anklagede den for at forvrænge vores forhold til verden og til hinanden. Dengang var det radioen og de nye fjernsynsapparater, der stod for skud, men i dag ser den teknologiske verden helt anderledes ud: På den ene side omringer vi os med apparater, som gør hverdagen nemmere for os. Men på den anden side truer den konstante adgang til internettet og sociale medier vores sociale relationer, parforhold og vores helbred. Vi skal kigge på, om Heidegger bare var en mavesur og fremskridtsforskrækket filosof, eller om hans kritik rent faktisk kan kaste lys over det moderne menneskes forhold til teknologien.

4. Simone De Beauvoir: #MeToo i feministisk perspektiv

I denne anden del af vores undersøgelse af #MeToo lader vi en af det 20. århundredes største feministiske tænkere, Simone De Beauvoir, være samtalepartner i vores diskussion af feminisme og natur versus kultur. Vi sætter #MeToo i et politisk filosofisk perspektiv, idet vi undersøger om overgrebene og krænkelserne er et bredere udtryk for mænds natur eller om det er kulturelt opståede fænomener. I det hele taget skal vi blive klogere på den feministiske tænkning og de muligheder, den giver os for at tænke samfundsmæssige problematikker på nye måder.

5. Alain Badiou: Kærligheden og dens moderne myter

Kærligheden er svær at få styr på. På den ene side er den en af de største mysterier igennem tiden. På den anden side er det en erfaring, vi alle har gjort os på et eller flere tidspunkter i vores liv. Kærlighed bliver derfor hurtigt et sted for modsætninger og paradokser: Den er min helt egen private følelse, samtidig med, at den er tilstede over alt i det offentlige rum. Jeg ved, at den er der, når den rammer mig, men samtidig kan jeg ikke helt forklare min oplevelse til andre. Ved at gå til den franske filosof Alain Badiou skal vi denne gang undersøge kærligheden. Vi skal kigge på moderne myter og misforståelser omkring den. Derudover skal vi overveje om filosofien overhovedet kan sige noget om kærlighed, eller om det ikke i virkeligheden er kærligheden, der lærer os noget om filosofien.   

6. Alenka Zupancic: Donald Trump som komisk fænomen

Da Donald Trump blev valgt som præsident i 2016 gik der et gys igennem store dele af verden, og én ting kom til at stå lysende klart: Nu er det alvorligt! Trump på verdens mest magtfulde position er bestemt ikke noget at grine af! Eller er det? I sin bog ’Om komedie: Kunsten at skille sig ind’ lærer den slovenske filosof Alenka Zupancic os, at det sjove og latterlige faktisk er noget vi skal tage dybt alvorligt. På denne kursusgang skal vi diskutere Donald Trump og komediens potentialer, og vi skal finde ud af, om det ikke er i læsningen af Trump som et komisk fænomen, at vi virkelig kan forstå alvoren i fænomenet