Motion og bevægelse

Pilates - Helle

Pilates øvelser styrker og smidiggør kroppen med rolige, glidende bevægelser, hvor der koncentreret arbejdes med de dybestliggende mave- og rygmuskler samt bækkenbunden, som udgør kroppens muskelkorset. 

Øvelserne kombineres med dyb og rolig vejrtrækning og giver kropsbevidsthed og er holdningskorrigerende. Imellem pilatesøvelserne er der afspændingsøvelser, der løsner op for spændinger og får kroppen til at slappe af. Der afsluttes med en velværgivende afspænding.