Motion og bevægelse

Iyengar yoga - letøvede/øvede

Iyengar Yoga hos FOF Odense
I Iyengar® yoga lærer du at placere kroppen korrekt og opbygger med tiden en styrke som gør, at du bliver mere stabil og udholdende i din yogapraksis. Vi står længe i stillingerne, så der både er tid til at få kroppen helt på plads og arbejde mentalt. 

På dette hold arbejder vi videre med det, du har lært på grundkurset. Vi går dybere i stillingerne og udvider med mere komplekse asanas samt flere omvendtstående stillinger. Holdet er også godt for dig, som er interesseret i at lære mere om yogaanatomi, og som vil vide mere om detaljerne i stillingerne. Det er viden, som kan overføres til andre yogastile, og holdet er derfor et godt supplement til din træning på andre yogahold. 

Iyengar® Yoga er en meget sikker træningsform og er derfor også godt for personer med lette ryg- og knæskader eller stive muskler. Du skal have dyrket yoga før, men ikke nødvendigvis Iyengar® yoga. Let øvede og øvede er velkomne. 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
80904
man 01-10-18 17:30
FOF Vindegade 72
Majbritt Christensen
30 lekt.
Kr. 1460