Natur | Udeliv

Hundens sprog

Klar kommunikation - lær at læse hundens signaler   

Konsulent i hundeadfærd – Sabrina Svane – tilbyder dig et par inspirationsrige timer, som giver dig alle grundelementerne til at forstå din hund og aflæse både positive og negative situationer.  

Ønsker du at opnå en bedre forståelse for hunden som dyr og hvordan den kommunikerer? Vil du lære at aflæse din hund, så du ved hvornår din hund føler sig tryg eller utryg? Så kom med til et par lærerige timer i hundenes tegn. På kurset lærer du at forstå din hund, dens signaler og hvornår man kan aflæse, at en situation er for stressende for hunden at være i. Kurset inkluderer en gennemgang af de pacificerende og afstandssøgende signaler i hundeverdenen, og hvorfor de er så vigtige for hundeejere at være opmærksom på. Der vil blive gennemgået videoer og billeder, så alle får mulighed for at se og aflæse hundenes sprog.  

Hovedemnerne på dette kursus

  • Hundens forfader: ulven – sprogets oprindelse
  • Hunden i dag – avlens indflydelse på sproget
  • Stressmekanismen – stress og dens indflydelse på kommunikation
  • Din hund – personligheder og tolerancetærskler
  • Hundens sprog – pacificerende og afstandssøgende signaler i hundeverdenen
  • Interaktioner med andre hunde – hvad man som hundeejer skal være opmærksom på 

Bemærk: Du skal ikke medbringe din hund. Der vil være mulighed for at den enkelte deltager spørger ind undervejs!