Natur | Udeliv

Kend din kat

Kattens kropssprog, signaler og trivsel    

Konsulent i katteadfærd – Sabrina Svane – tilbyder dig et par inspirationsrige timer, som giver dig alle grundelementerne til nem og positiv opdragelse af din kat. Ønsker du at opnå bedre forståelse for din kat, og hvordan den tænker? Hvorfor den opfører sig som den gør og samtidig få indsigt i metoderne til positiv opdragelse, så du sikrer dig et stærkt tillidsbånd mellem jer? Så kom med til et par lærerige timer, hvor du kan hente gode råd om bl.a. effektive opdragelsesteknikker, og hvad der er optimal aktivering af katten, så du undgår stress og dens negative følger.

Vi gennemgår kattens signaler og kropssprog, så du lærer at aflæse katten i forskellige situationer og forebygger fremtidige adfærdsproblemer med angst eller aggression. Timen dækker også en gennemgang af løsningsmetoder til typiske problemer.  

Hovedemnerne på dette kursus

  • Fra vildkat til tamkat - korrekt stimulering af katten
  • Kattens kommunikation
  • Indlæringsteori - kattens indlæringsevner
  • Hvordan trænes og opdrages katten effektivt?
  • Gennemgang af løsningsmetoder til typiske problemer:
    - Urenlighed, katten går udenfor kattebakken
    - Katten kradser i møbler eller andet ”ulovligt”
    - Katten angriber eller flygter ved gæster
    - Aggression mellem katte eller kat og hund  

Bemærk: Du skal ikke medbringe din kat. Maks. 10 deltagere, så hver enkelt deltager kan spørge ind undervejs!