Natur | Udeliv

Sprogø

Velkommen til en eventyrlig dag på Sprogø

- øen midt i landet og med en central placering midt i tusind års danmarkshistorie

Kom med på en bustur til den fredede ø midt i Storebælt. Her er unik flora og fauna, historiske fortidsminder og moderne tekniske installationer. Det er kun tilladt at besøge Sprogø i et meget begrænset omfang og med speciel tilladelse, som FOF har fået nogle få gange om året.

Vi har en guide med fra Nyborg, som fortæller om den rolle, Sprogø har spillet igennem tiderne. Lige fra Valdemars Borg blev anlagt på Sprogø som en del af Danmarks forsvar mod venderne, til vore tiders transportkorridor via Storebæltsforbindelsen. Rundvisningen varer ca. tre timer og foregår dels til fods og i bus.

Du vil også høre om øens helt enestående dyre- og planteliv, der er opstået via den isolerede placering i Storebælt. Ligeledes får du historien om, hvordan øen blev hjem for letfærdige og løsagtige piger og kvinder, som samfundet ønskede at adskille fra den anstændige del af befolkningen. Pigehjemmet er i dag indrettet som moderne konferencecenter, og det er ikke muligt at komme helt tæt på eller besøge det.

Du kan stå på/af i enten Fredericia, Middelfart, Odense eller Nyborg. Der vil blive serveret en frokostsandwich og en vand + kaffe/te i bussen.

Tidsplan

Til Sprogø:
09.15  P-pladsen ved Rema 1000, Strevelinsvej 1, Fredericia
09.30  Rastepladsen ved motorvejsfrakørsel 58 i Middelfart (P-pladser for lastbiler)
10.15  Dalumvej 27-29, Odense SV
11.00  Nyborg station

Fra Sprogø:
14.00  Nyborg station
14.45  Dalumvej 27-29, Odense SV
15.15  Rastepladsen ved motorvejsfrakørsel 58 i Middelfart (P-pladser for lastbiler)
15.30  P-pladsen ved Rema 1000, Strevelinsvej 1, Fredericia

 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
90140
søn 14-04-19 09:15
Se Tekst
FOF
1 lekt.
Kr. 545
92140
søn 22-09-19 09:15
Se Tekst
FOF
1 lekt.
Kr. 545