Natur | Udeliv

Svampejagt for alle

På jagt efter svampe i de fynske skove

Aldrig før i nyere tid har det været så populært at samle og spise svampe i Danmark. Desværre også med et øget antal forgiftningstilfælde som en ubehagelig sidegevinst. Med ca. 6.000 arter er det en verden, hvor der er rigtig mange, der ligner hinanden. På dette kursus bliver du rustet til at skelne de vigtigste svampe fra hinanden: hvilke kan komme i gryden, og hvilke skal man holde sig langt fra? Og hvad er myter og virkelighed i svampenes verden?

Vi dykker ned i svampenes biologi, deres leveforhold og til tider ekstreme specialisering. Men kursets hovedformål er, at du lærer, hvad man skal kigge efter, hvis man vil lære at kende de mange svampe fra hinanden, ikke mindst de spiselige fra de alvorligt giftige. 

Kurset vil foregå ude i felten over to aftener, hvor vi tager udgangspunkt i de svampe, vi finder på turene. Forhåbentlig får du også lidt med hjem til gryderne.  Underviser er naturvejleder Leif H. Sørensen, Trente Mølle, der har samlet og studeret svampe de sidste 35 år og ledt et hav af svampeture, så du er i gode hænder! 

Husk til svampeturen

Medbring en lille kurv, en urtekniv eller lignende og praktisk påklædning, der passer til vejret.

De sydfynske skove - hold nr. 81268 (tirs. d. 25/9 og lør. d. 29/9) 

Tirsdag d. 25/9 kl. 16.30-19.30
Lørdag d. 29/9 kl. 13.00-17.00

Mødested: Trente Mølle Naturskole, Trentevej 7, 5672 Broby. Alt efter den aktuelle svampesituation fastlægges de endelige områder for svampejagen, når vi kommer tættere på kurset (det forventes at blive i Sollerup Skov og Svanninge Bakker)       

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
81267
ons 05-09-18 16:30
Hesbjerg Landsby
Leif Sørensen
2 lekt.
Kr. 385
81268
tir 25-09-18 16:30
Trente Mølle Naturskole
Leif Sørensen
2 lekt.
Kr. 385