Sprog

Tysk konversation - Fredericia

Tyskkursus med fokus på sprogets udfordringer

I forløbet vil tysklektionerne være baseret på et mix af samtale og grammatik  med fokus på sprogets mange udfordringer. Vi vil på forskellige måder bruge hverdagstysk via samtaler med hinanden, lytteøvelser, filmklip og forskelligt bogmateriale.

Vi vil kunne give dig en rigtig god sproglig basis, som vil øge dine oplevelser der, hvor du skal bruge tysk. Ved kursets start vil der også være mulighed for at vælge indhold i forhold til kursisternes eventuelle specielle ønsker.

Vi vil arbejde med de mest almindelige sætninger og vigtige ord, som bliver anvendt. Vi diskuterer sætningernes opbygning, og ved brug af diverse opgaver vil vi komme igennem forskellige grammatiske udfordringer. Vi vil på denne måde blive fortrolige med ordforrådet, når vi f.eks. er i lufthavnen, på hotellet, på restauranten, offentlige instanser (læge, politi o. a.) eller færdes rundt på egen hånd.

Der må påregnes ekstra udgifter til materialer, som afregnes direkte med underviseren.

BEMÆRK venligst, at dette hold er for deltagere, som har deltaget på det, som svarer til minimum en sæson "Tysk for begyndere".