Udflugter

Christiansfeld og det gamle grænseland

Skøn guidet bustur til Christiansfeld og det gamle grænseland

Som optakt til 100-året for Danmarks genforening besøger vi det gamle grænseland. Denne guidede tur byder på flere perler, bl.a. Skamlingsbanken, hyggelige Hejlsminde og Christiansfeld, som jo i dag er på UNESCO’s verdensarvsliste. Skamlingsbanken var i første halvdel af 1800-tallet præget af folkelige møder, som satte fokus på danskhed. Frederikshøj ved den gamle grænse er stedet, hvor Christian X krydsede grænsen d. 10. juli 1920; et motiv – der bl.a. kendes fra malerier og fra Bjørn Nørgaards gobeliner. Chr. X’s ridetur fortsatte til Christiansfeld, hvor Genforeningspladsen fortæller om denne vigtige dag i Danmarkshistorien.

Christiansfeld, som jo i dag er på UNESCO’s verdensarvsliste, har andre grænsefortællinger, men det er også byen, som skylder sin oprindelse til Brødremenigheden, der byggede byen i 1773. Vi oplever Christiansfeld og de smukke gamle gader til fods og dykker ned i den spændende historie med besøg i bl.a. Brødremenighedens Kirke og den korsformede kirkegård. Bagefter bliver der lidt tid til selv at snuse til byens hyggelige stemning og smage de berømte honningkager.

Prisen inkluderer
bustransport, kaffe og te og rundstykke i bussen, frokost (ekskl. drikkevarer) og guidning (guiden stiger på i Kolding)

Afgangstider
Kl. 08.30 Afgang fra Odense (Shell-tanken ved Rosengårdscentrets P-plads, Ørbækvej 87)
Kl. 09.15 Opsamling i Middelfart (samkørselspladsen ved motorvejsfrakørsel 58B)
Kl. 09.30 Opsamling i Fredericia (P-pladsen ved Rema 1000, Strevelinsvej 1)

Ca. kl. 10 opsamling af vores guide i Kolding og efterfølgende besøg ved Skamlingsbanken, Hjelsminde og Christiansfeld.

12.30-13.30 Frokost på Barley and Grapes i Christiansfeld

Returtider
Kl. 16.30 Fredericia (P-pladsen ved Rema 1000, Strevelinsvej 1)
Kl. 16.45 Middelfart (samkørselspladsen ved motorvejsfrakørsel 58B)
Kl. 17.30 Odense (Shell-tanken ved Rosengårdscentrets P-plads, Ørbækvej 87)

 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
92146
lør 26-10-19 08:30
Se Tekst
FOF
1 lekt.
Kr. 575