Udflugter

Medietur til København

Medietur til København

Torsdag den 26. oktober 2017

Eksklusiv medierundtur i København, hvor vi besøger DR, Politiken og TV 2 News

De traditionelle medier har store udfordringer i disse år - på grund af ændrede medievaner hos især de unge og med udsigten til færre og færre annoncekroner, fordi bl.a. Google og Facebook nu har over tre milliarder kroner i årlig annonceomsætning. Hvordan reagerer de danske medier på den udfordring, så man fastholder de klassiske grundværdier og alligevel både kan overleve og nå ud til danskerne med relevant journalistik?
Det spørger vi relevante mediechefer om på denne tur, der også giver plads til et besøg og en rundvisning i DRs Koncerthus.

Vi har to rejseledere med på turen:

Lasse Jensen, mediekommentator, tidligere chef for TV-Avisen, chef for EBU’s kontor i New York og souschef for TV 2 Nyhederne. Lasse Jensen har været aktiv journalist især i de elektroniske medier siden slutningen af 1960’erne og Lasse Jensen udgiver 30. oktober 2017 sin erindringsbog - Journalist. 

Anders Kinch-Jensen, skoleleder i FOF. Har arbejdet med journalistik siden 1981 - bl.a. på P4 Fyn og P3, som udviklings- og uddannelseskonsulent i DR, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og kanalchef for P1 fra 2001 til 2015.

Der er afgang fra

  • Odense kl. 07.30 (Shell-tanken ved Rosengårdscentrets P-plads)
  • Nyborg kl. 08.00 (Circle K Mango, Storebæltsvej 1)

Foreløbigt program:

07.30: Afgang fra Shell-tanken ved Rosengårdcentrets p-plads

10.00 - 11.00 (DR Byen, Koncerthusets restaurant): ”Fra massemedier til en hel masse medier - min journalistiske rejse det sidste halve århundrede”
Journalist og mediekommentator Lasse Jensen fortæller om sit liv i journalistik og om den journalistiske udvikling.

11.00 - 12.15 (DR Byen): Rundvisning i Koncerthuset i to hold, bl.a. ved koncerthusets chef Leif Lønsmann

12.15 - 13.15 (DR Byen): Frokost i Koncerthusets restaurant. Under frokosten fortæller koncerthusets chef - og fhv. radiodirektør - Leif Lønsmann om koncerthusets og DR's rolle og historie

14.00 - 15.30 (Politikens Hus, Det Gule Palæ): ”Dagbladene under pres - hvad er vejen ud af krisen” v/ Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen eller kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen

16.00 - 17.30 (TV 2 News, Teglholmen): ”Når nyheder aldrig holder op eller holder pause” v/ chefredaktør og kanalchef for TV 2 News, Ulla Pors

Forventet hjemkomst til de oprindelige opsamlingssteder i Nyborg kl. 19.00 og i Odense kl. 19.30.

Ret til ændringer forbeholdes.

Indeholdt i prisen: 

  • bustransport 
  • kaffe/the i bussen
  • rundvisning i DR’s koncerthus
  • frokostplatte i Koncerthusets restaurant - excl. drikkevarer
  • møder med diverse mediechefer 
  • sandwich inkl. øl/vand i forbindelse med hjemturen

Turen er tilrettelagt uden for folkeoplysningsloven.