Sprog

Engelsk for pensionister

Er dit engelsk blevet lidt rustent og trænger til at blive pudset af? 

Så kom og vær med på dette fredagshold, hvor vi genopfrisker gamle færdigheder og lærer nye. Verdenssproget engelsk er ikke til at komme udenom, hvad end du vil følge med i forskellige medier eller begå dig som turist. Her på holdet er der plads til alle – unge som gamle - som kan en smule engelsk i forvejen, og som har et ønske om at blive bedre til at udtrykke sig mundtligt og på skrift. 

Måske lærte du engelsk i skolen for mange år siden, og nu vil du gerne ud at rejse? Eller du har haft et par sæsoner tidligere på et engelsk kursus, og vil gernefortsætte? Eller dit arbejde kræver at du genopfrisker og udvider dit ordforråd? 

Så kom frisk og deltag i inspirerende undervisning centreret omkring udvalgte emner, som du er med til at bestemme. Der vil være fokus på læsning, oversættelse, mundtlig og skriftlig udtryksevne, dialog på fremmedsproget, lidt grammatik og genfortælling. 

Du vil blive trænet i at udtrykke dig sikkert og spontant.