Foredrag

Blended -et hav af plastik

Projektleder & biolog Claudia Sick.

Tænker du nogensinde over, hvad der sker med plastikposen, skruelåget, slikpapiret, lighteren og alt det andet affald, der ligger i vejkanten eller flyver rundt på en stormende dag? Og hvad med de bittesmå korn i tandpastaen og bodyscrubben – er det bare sand og helt ufarligt?

Plastic Change har med Ekspedition Plastik besøgt en af verdens fem store plastiksupper ved Bermuda –  En af de fem plastiksupper i verdenshavene, der tilsammen udgør et areal på størrelse med Afrika. Her ender plastikken. Hvilke konsekvenser har plastik for vores dyr, økosystemer og os selv?

Få svarene i foredraget “Blended”, hvor du får chancen for både at se, høre og føle, hvordan vores produktion og brug af plastik har sat sit uigenkaldelige præg på vores natur og havmiljø. Verden står i dag over for en af verdens største og måske mest oversete miljøkatastrofer, som vi endnu kun kender lidt til omfanget af. Plastic Change stiller med foredraget “Blended” skarpt på plastikforurening i vores verdenshave og tager dig med på en spændende og øjenåbnende rejse ud på verdens oceaner. Du får større viden om omfanget og konsekvenserne af plastikforurening og ikke mindst efterlades med handlemuligheder, der kan nedbringe plastikforbruget i vores egen hverdag.

Arrangementet er et samarbejde mellem LOF og FOF Østfyn.


Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
tor 27-10-16 19:30
Kerteminde
Claudia Sick
2 lekt.
Kr. 100