EDB

Digital foto for begyndere

Plejer du bare at trykke på knappen og acceptere billedet, som det bliver?

Så er det på tide, du tager kontrollen over kameraet og det, der sker med billedet bagefter.

Du får gennemgået de grundlæggende indstillinger på et digitalkamera og får dermed en fornemmelse af, hvornår du med fordel selv kan styre optagelsen – frem for blot at benytte automatikken – medbring gerne manualen til dit eget kamera.

Vi ser på metoder til at lægge billeder over på computeren og organisere dem på en overskuelig måde.

Til billedbehandlingen benyttes programmet ”Picasa”, som kan downloades gratis. Du får programmets funktioner gennemgået og kan så prøve at arbejde med nogle af dine egne billeder.

Du lærer bl.a. at beskære, korrigere farver og lys, rette en skæv horisont, fjerne røde øjne og ændre et billede til sort/hvid.

Endelig ser vi lidt på, hvordan du enkelt og nemt kan få fremkaldt dine billeder ved at benytte en af de mange tjenester på Internettet, og hvordan du kan dele dine billeder med andre vha. albums på nettet.

Der er computere på skolen – men har du en bærbar, vil det være en fordel at medbringe den – så det er den, du bliver fortrolig med at arbejde på. Kurset forudsætter, at du har brugt en computer før.



Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
tir 17-11-15 19:00
Spentrup
Dirch Lind
12 lekt.
Kr. 450