Familieaktiviteter

Babyleg-4-8-mdr

4-8 mdr. babyer med mor eller far. 

Her er en unik mulighed for at styrke dit barns sanser, motorik og sprog gennem leg, bevægelse og sang.Der vil også være mulighed for individuel rådgivning ift. dit barns sansemotoriske udvikling samt udveksling af erfaringer med de andre mødre på holdet.
Tag din mødregruppe med til en hygge- og læringsstund, som foregår på børnenes præmisser.

 Udtalelser fra mødre på tidligere hold:

"Der er sådan en rar og hyggelig stemning på holdet"

 "Alle gentagelserne gør, at min søn kan genkende aktiviteterne og ved hvad vi skal. Det er sjovt at se hvordan han genkender de forskellige sanglege".

 "Jeg har fået ros af svømmeunderviseren, fordi min søn er motorisk dygtig. Det tror jeg han er, fordi jeg her har lært, hvordan jeg støtter min søns motoriske udvikling"

"Signe (underviseren) er god til at skabe en rolig stemning og give tid til fordybelse i aktiviteterne".