Kreative fag

Bronzestøbning

Bronzestøberi. Kursus hos FOF Randers-Purhus-Mariager

Støb din egen bronze   

På kurset får du indblik i de tre teknikker: Cire perdue, flamingo og traditionel sandstøbning. 
De første dage er der faste opgaver. Derefter har du tid til at lave dine egne bronzefigurer.
Kurset bliver afholdt på et professionelt metalstøberi, hvor der ud over bronze er mulighed for at få støbt i messing og aluminium.

Dag 1:
Introduktion til de forskellige støbemetoder og materialer. 
Modellering af modellerne. Indgipsning og klargøring til støbning.
 
Dag 2: 
Opformning i sand af flamingoskulpturerne og sandmodellerne. - Støbning af bronze.
 
Dag 3:
Valgfri - du må lave dine egne bronzekunstværker med de teknikker, du har lært.
 
Dag 4
Opskæring af de støbte emner. Slibning, patinering og polering af bronzen.

 

Praktisk info om bronzekurset

Du skal medbringe: Sikkerhedssko, handsker, beskyttelsesbriller, forklæde og høreværn/ørepropper.
Der vil være kaffe og te, men du skal selv sørge for madpakken, da støberiet ligger ude på landet i Randers NV. Se støberiet her: http://cs-metal.dk/
På bronzekurset er der inkluderet 1 kg. bronze, alt derudover koster 300 kr. pr. kg. bronze, som afregnes ved kursets afslutning. 
Kurset henvender sig både til øvede og begyndere. 

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
lør 21-09-19 10:00
CS-Metal
Christian Simmelsgaard
24 lekt.
Kr. 2495